Vi forventer

Når vi skal passe på din hund, er vi nødt til at stille nogle krav.

Vi stiller krav til at din hund er vaccineret med basisvaccinationer (indsprøjtning) og selvfølgelig også mod Bordetella-bakterien (næsespray). Eksempelvis: Nobivac DHPPIL (basisvaccine) og Nobivac BbPi eller Bronchi-Shield (Bordetella-bakterien).

Hunden skal være behandlet med loppe-/flåtmiddel inden ankomst

Gyldig vaccinationsattest skal medbringes ved ankomst. På vaccinationsattesten skal det fremgå, at hunden er vaccineret mod Hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus indenfor de seneste 3 år ved ankomst og mod parainfluenza og Bordetella bakterien (næsespray) og leptospirose indenfor det seneste år ved ankomst. Nyvaccinationer skal senest gives 1 måned inden ankomst og revaccinationer skal gives senest 2 uger inden ankomst.

Overholdes ovenstående vaccinationsbetingelser IKKE, forbeholder vi os retten til at afvise hunden ved ankomst af hensyn til jeres og de andre hundes sikkerhed.

Din hund må ikke lide af en smitsom sygdom, når den afleveres.

hundvaccine
Bold

Når vi passer på din hund gør vi det 100%.

Du accepterer derfor:

  • At hvis hunden bliver syg under opholdet, tilkalder vi pensionens dyrlæge på din regning.
  • At hunden under opholdet kun er dækket af jeres forsikring
  • At Hallendrup Hundepension ikke hæfter for bortkommet/ødelagte tæpper/legetøj medbragt hjemmefra
  • At Hallendrup Hundepension ikke hæfter ved hundens evt. pludselige død

Vi sætter pris på, at I kommer i god tid, når I skal aflevere jeres hund, så vi kan snakke både stort og småt igennem – eksempelvis:

Hvis jeres hund har nogle specielle krav til foderet – der skal måske tilsættes lidt leverpostej. Vi giver selvfølgelig medbragt medicin uden beregning. Det kan også være, at I forventer, at jeres hund kommer i løbetid, inden I kommer hjem. Og meget, meget mere.

Vi ønsker, at din hunds ferie hos os skal blive så god som mulig.